§103 Beskyttet beskæftigelse

På Trepas arbejder vi sammen!

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor det sociale og pædagogiske arbejde omkring medarbejderne er prioriteret højt. Samtidig kan man som medarbejder få lov at prøve mange forskellige arbejdsopgaver og få lov at rotere mellem opgaverne.

Hos os prioriterer vi sammenhold højt og vi er meget bevidste om, at der skal være plads til os alle og at omgangstonen skal være behagelig.

Mange af vores medarbejdere bruger Viborg Kommunes botilbud og har også brug for en pædagogisk indsats i eget hjem. Da pædagogikken er Trepas' primære opgave vil vi gerne understøtte det pædagogiske arbejde i hjemmet med vores erfaringer i samarbejde med personalet på bostederne.

Ofte bruger medarbejderen langt mere tid sammen med Trepas' personale end med hjemmevejleder, kontaktpædagog etc. og det giver os gode rammer for f.eks. at afprøve medarbejderens kompetencer men vi kan også støtte op om medarbejdernes personlige udfordringer og problematikker.

 

Sidst opdateret: 27.11.2015